Favoritter fra DesignTrade

trendrdesigntrade2

Det har stået lidt stille på bloggen grundet gode nyheder, spændende opdagelser og eksaminer. På trods af det var vi selvfølgelig nødt til at tage til DesignTrade i Bella Center i denne uge. Det er vel altid godt at pakke tasken med kiks, kamera og noteblok, og slappe af dagen inden en eksamen med noget, man virkelig holder af?

 

Vi nåede vidt omkring, fik snakket med en masse inspirerende og spændende mennesker, og I får nu vores favoritter i billeder og små anekdoter. Det er et langt indlæg, men vi lover, at jeres mus holder til det. God scrollning!

 

Første stand, der fangede vores opmærksomhed var Now’s Living standen: et hus kurateret af den skønherlige Birgit Tarp fra Design Circus. Vi fik os en god, lang snak om det at komme ind i branchen og om de kunstnere, hun havde valgt at udstille. Vi var især vilde med Phucismes tallerkner og Nanna Kiils Flesh Chair, der – ja, man må indrømme, at navnet passer til barnet – er smuk på en utroligt vulgær måde. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting!

Birgit Tarps sammensætning af gyldne toner, marmor, barnlige indslag og røget træ faldt lige i vores smag.

 

NL

 

 

Vi gik videre til NORR11, der er kendt for deres smukke stole. Vi faldt igen for deres gamle kendinge: Langue Avantgarde i en flot grå med messingben og Mammoth Slim.

 

Norr

 

 

Leaning Toward Design havde udstillet en LEDlampe af træ med blå ledning.

 

IMG_3213

 

 

 

Monq havde lavet en foranderlig skammel, der nemt kan skifte look ved udskiftning af tæppet – dét er smart! Kunne man forestille sig, at Tina Ratzers Twist a Twill (kan købes hos Stilleben) eller Rosenberg Cph’s Dot i yndlingsfarverne kunne bruges? Det tror jeg nok.

 

monq

 

 

Normalt kigger vi ikke på smykker, men lige denne håndring for Lei Foo Jewelry kunne vi ikke stå for. Den var overraskende behagelig at have på. Den ønsker vi os!

 

IMG_3226

 

 

Gadget OG træ? Behøver vi sige mere? Orée fangede i hvert fald nemt vores interesse.

 

orée

 

 

Isabel Ahm bevarede den nordiske simplicitet i hendes mørke bord på trods af multifunktionalitet. Vi er helt vilde med møbeldesignernes fokus på multifunktionalitet!

 

IMG_3231

 

 

Novoform vandt vore hjerter med deres små marmorure med kobbervisere.

 

IMG_3245

 

 

Kan man nå at lave en gaffel på tre dage? Det kan man, når det er Noma, der efterspørger den. Wahl&Ross viste deres udvikling af Berry skeen (også lavet til Noma) frem, og fortalte at jo; det er rent faktisk muligt at lave en spritny gaffel til kræsne kokke på tre dage.

 

IMG_3250

 

 

Everyday Design Finland viste smukke eksempler på nordisk finesse med deres magasinholder, indskudsborde og trolley i tyndt metal.

 

edf